Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2404 af /home/holmehoj/public_html/includes/menu.inc).

Lidt historie

Gundsømagle går som by helt tilbage til år 1370, hvor bynavnet var Gundesiø Makle. 'Gundesiø' er sammensat af ordene 'Gundi' (Gud) og 'siø' (sø). Men landsbynavnet Guds Sø blev snart til Gundsø. Senere kom tilføjelsen 'magle', der oprindeligt betød 'stor'. Stor kan Gundsømagle dog ikke siges at være.

Det er en type landsby, der kendes som forteklyngeby, hvor en ældre gårdbebyggelse ligger og omkranser en åben forte; en ældre betegnelse for byens fælles jord. Fortidens bebyggelsesstruktur og forteklyngebyens labyrintiske vejnet indenfor forten er usædvanligt velbevaret. 

Ved landboreformen omkring 1800-tallet ophørte det tidligere dyrkningsfællesskab i Gundsømagle. Istedet blev jorden fordelt blandt gårdene. Delingen viser sig i dag ved lange lige skel, der går som stråler ud fra landsbyen i stjerneform.

Gundsømagle og omegn er en perle for naturelskere. Der er kun få minutter til både Roskilde Fjord og Strand, Jyllinge Havn, Værebro ådal, Gulddysseskoven og Gundsømagle Sø. Tænk blot at bo en armslængde fra bølgende kornmarker og i gåafstand fra mose og skov.